Den forgangne uge har været turbulent for seniorfodbolden i Espergærde IF Fodbold. 

I mandags meddelte Damesenior træner Allan Timm, at han med øjeblikkelig virkning trak sig fra posten som Cheftræner for Damesenior truppen. Det var uventet, og gav derfor klubben en udfordring. Det blev løst hurtigt. Peter Jensen som har indgået i træner teamet har overtaget som cheftræner for truppen, og to tidligere dametrænere Anders Klug og Kasper Larsen støtter op omkring træningen og til kampe. Desuden vil klubbens seniorudvalg, Marc Kraft, Chris O’Connel og Dennis Jensen være inde over.

I går blev klubben og cheftræneren for Herreseniorholdet, Lennart Olsen, enige om at ophæve samarbejdet. Det er foregået i enighed og i fuld forståelse. Lennart har været seniortræner i Espergærde i over 5 år, og har været dedikeret og meget aktiv i klubmiljøet. Seniortruppen har været gennem et generationsskifte, og gennemsnitsalderen i truppen er i dag under 22 år. Integrationen af de mange nye spillere på førsteholdet har været en stor mundfuld, og den er ikke fuldt gennemført endnu. Lennart og klubben blev enige om at det var bedre at der kom friske øjne på truppen nu, og han er derfor stoppet før det oprindeligt var planlagt. Søren Jensen som tidligere har trænet Espergærdes bedste herrehold, overtager, med hjælp fra Marc Kraft, holdet i de sidste 5 turneringskampe. Hans-Peter Jensen, Thomas Hansen og Peter Kirkegaard fortsætter i trænertemaet. Klubben ønsker Lennart held og lykke fremover, og håber at se ham på tribunen i fremtiden.

Når turneringen er overstået, vil klubben arbejde på at finde den permanente løsning for de to trupper. Der vil blive kigget på de nuværende trænerteams, andre muligheder internt i klubben og på trænere udefra. De to nye trænerteams skal være på plads senest i januar.

Begge seniorhold spiller hjemme lørdag den 28. september. Damerne kl. 12 mod Hillerød SV og herrerne kl. 14 mod Brøndby.

Pin It on Pinterest

Shares