Espergærde slår Snekkersten

af 9. april 2014Senior+0 Kommentarer

Espergærdes oldboys hold tog onsdag aften hul på 2014 sæsonen i oldboys 2 rækken. Første modstander var lokalrivalerne fra Snekkersten IF.

Espergærde IF kom rigtig godt fra start, da holdet efter blot 11 minutter scorede sæsonens første mål. Morten Elleskov scorede efter et fantastisk indlæg fra Jesper Carlsen.

Det blev hurtigt endnu bedre da midtbane kaptajn Niels Agger i det 21. minut fandt net maskerne på et mesterligt frispark.

Anden halvleg startede dog ikke lige så godt som første. Efter blot et minut, blev en Snekkersten spiller spillet helt fri af Espergærdes Tom Tinning. Espergærde keeper Henrik Lorentzen var chanceløs.

Espergærdes Niels Eggert måtte ud i ti minutter, efter han lavede et professionelt dumt frispark.

I Eggerts frikvarter nåede Snekkersten at udligne til 2-2.

Heldigvis for Espergærde steg Uffe Holm til vejrs (hele to til tre centimeter over græsset) og headede bolden i nettet. Scoringen kom efter et Dennis Jensen hjørnespark i det 60. minut.

Espergærde havde gode debuter af Simon Bolther Ørsted og Thomas Greve.

Se flere billeder fra kampen her.

0 kommentarer

Skriv en kommentar