Espergærde mistede førstepladsen uden at spille

af 5. september 2021Espergærde IF0 Kommentarer

Espergærde skulle i lørdags have spillet hjemme mod Værløse, der få dage før kampen bad om udsættelse af kampen pga coronavirus i truppen.

EIF var inde i en fin lille stime efter at have vundet de første 3 kampe og lå alene på førstepladsen, så afbrækket med en friweekend kom meget ubelejligt. Især da samtlige rivaler benyttede lejligheden til at tage points, så Espergærde ufrivilligt måtte afgive førstepladsen til Bagsværd. EIF er nu på andenpladsen med en kamp i hånden, og kan på lørdag se frem til at møde et andet tophold AB på Skovdiget i Bagsværd kl. 1230.

Kampen mod Værløse var oprindelig søgt ansat til næste tirsdag kl. 1730, men det er nu bestemt, at kampen rykkes til efter den ordinære turnerings sidste spillerunde, og dermed afvikles på Gymnasievej lørdag 13. november kl. 1400. Kan Gymnasievej ikke klare efterårsvejret, vil kampen søges afviklet på den gamle opvisningsbane på Idrætsvej.

Denne bane er trods tidens tand stadig i god stand og betydeligt bedre drænet end Gymnasievejsanlægget. Kunstgræsset på Gymnasievej er gammelt og slidt og uegnet til turneringsfodbold. Det skulle være skiftet for flere år siden, men pga kommunens budgetproblemer ser det nu ud til, at der først kommer nyt kunstgræs i 2024.

Nu må Espergærde bruge den kommende uge til at udbygge formen, så førstepladsen forhåbentlig hurtigst muligt kan generobres.

0 kommentarer

Skriv en kommentar