Espergærde IF møder Såby Fodbold i kamp om Sjællandsmesterskabet

af 18. juni 2022Senior+0 Kommentarer

Lørdag møder EIF på udebane i Kirke Såby værterne fra Såby Fodbold i kampen om SM. Såby vandt deres pulje serie 1, kreds 2 med 69 points, hvilket er to points flere end EIF i serie 1, kreds 1. Derfor har Såby hjemmebane.

Kampen var oprindelig sat til klokken 1400, men er nu fremrykket til klokken 1200 lørdag 18. juni 2022 på stadion ved Såbyhallen i Kirke Såby.

Det har desværre ikke været muligt at arrangere fælles buskørsel til begivenheden, men EIF forventer alligevel pæn opbakning på trods af udebanen.

I øvrigt har er der ved at være styr på lederne i gruppe 1. 

Som noget nyt har EIF ansat en fysioterapeut, nemlig Morten Vejstrup Frederiksen, der har klinik i Birkerød. Morten er et kendt navn indenfor fysioterapien, da han i en årrække var fysioterapeut for FC Københavns superligatrup. Ansættelsen er foretaget med baggrund i de mange skader, der sæsonen igennem har ramt EIF’s trup. Udover behandling kan Morten også hjælpe med at navigere i behandlersystemet og sende skadede spillere de rigtige sted hen med henblik på optimal behandling samt sikre, at der fysisk trænes korrekt, så skader forhåbentlig kan forebygges.

På trænerfronten er den gamle førsteholdskæmpe Hans Peter Jensen, i daglig tale HP, blevet ansat som andetholdstræner. Hans Peter Jensen fik en flot udedebut, da hans hold noget overraskende hentede et point i Vejby/Tisvilde, der indtil kampen mod EIF kun havde sat 3 points til og sluttede som ubesejrede i serie 3. Der ledes stadig efter en fast holdleder til at supplere HP.

Omkring førsteholdet fortsætter cheftræner Dennis Madsen og assistenttræner Frederik Hilker samt målmandstræner Jonas Nielsen og holdleder Hans Jørgen Roepstorff.

Træningen til den nye sæson forventes påbegyndt lørdag 16. juli 2022. 

0 kommentarer

Skriv en kommentar