Espergærde besejrede Snekkersten 2-1 hjemme foran 424 tilskuere

af 6. maj 2024Senior+0 Kommentarer

Som altid, når Espergærde og Snekkersten mødes i det lokale derby, var der fint fremmøde og masser af spænding.

Espergærde åbnede kampen klart bedst og var efter kun 12 minutters spil foran 2-0. Umiddelbart virkede det til, at SIF ikke rigtig var kommet ud af starthullerne, og det benyttede først Ludvig Pahl til en sikker inderside scoring, hvor han holdt bolden langs jorden og nettede tæt op ad stolpen til højre for målmand Emil Brodersen. Valdemar Holze bragte derefter hjemmeholdet på 2-0 i det 12. minut efter at have afdriblet to forsvarere og derefter score sikkert i det lange hjørne efter en flot stikning fra Frederik Roepstorff.

I det 19. minut så Emil Steen Rasmussen gult for et noget voldsomt skub på en Snekkerstenspiller.

Minuttet efter fik EIF missede to store chancer for i undertal at øge til 3-0, men først nåede Nikolaj Bay ikke en tværball tæt på Snekkerstenmålet, og bolden fortsatte ud til Bertil Buemann, der skød forbi fjerneste stolpe.

Efter 26 minutter blev Valdemar Holze i et gennembrud skubbet i ryggen af Navid Rezai, men dommerens fløjte forblev tavs.

I det 34. minut var det Snekkerstens tur til at komme i undertal, da Alexander Svinggard så gult for en grov tackling.

I det 39. minut fandt Jeppe Ødegaard glimrende Bertil Buemann, der lagde bolden af til Valdemar Holze, der med hælen sendte bolden lige på Emil Brodersen.

I det 45. minut kunne Ibrahim Sayed ikke styre et glimrende indlæg foran Espergærdes mål, og hans forsøg blev helkikset.

I første halvlegs overtid fik Victor Montell en kæmpechance til at øge til 3-0, men det mislykkedes totalt fra kun halvanden meters afstand fra målstregen.

I det 49. minut kom Valdemar Holze helt fri med Emil Brodersen, men dommer Shubbar valgte at fløjte frispark til EIF for en tidligere forseelse lige uden for straffesparkfeltet. Det ærgrede dommeren sig over og vendte sig mod Espergærdes bænk og med fagter undskyldte, fordi han ikke lod spillet fortsætte. Ros til dommeren for hans ageren. Selvfølgeligt ærgerligt for Espergærde.

I det 50. minut fumlede Snekkersten en stor chance væk, men det gik ikke værre, and at bolden kort efter havnede hos Nicolaj Wisborg, der sikkert reducerede til 1-2. Få minutter efter kunne EIF være kommet på 3-1, men Valdemar Holzes forsøg blev sparket væk på målstregen.

Snekkersten fik to gule kort mod slutningen af kampen. Først et til Lukas Lind med et kvarter igen og siden Navid Rezai med små ti minutter igen. Espergærde kunne ikke udnytte denne fordel.

Så kan det diskuteres om Espergærde burde have lavet flere mål. Det burde de have gjort, men gjorde det ikke. Og da heller ikke Snekkersten var skarpe, så endte det med hjemmesejr på 2-1 i en kamp, hvor ingen af målmændene blev testet for alvor.

Snekkerstens bedste mand på dagen var Ibrahim Sayed, mens Mikkel Barfod, der blev kåret til dagens fighter hos EIF af publikum sammen med Valdemar Holze, Emil Steen Rasmussen og Ludvig Pahl stod stærkt i billedet.

Og dejligt med det store publikum på mere end 400 tilskuere. Stor tak til alle fremmødte.

Espergærde drager på lørdag til Taastrup Idrætspark for at møde Taastrup, en af bejlerne til oprykning. Kampstart klokken 1300.

0 kommentarer

Skriv en kommentar