EIF Fodbold etablerer fodbold akademi

af 4. maj 2022Espergærde IF0 Kommentarer

Fredag den 13. maj 2022 går EIF Fodbold Akademi i luften.

Fodbold Akademiet er et ekstra ugentligt tilbud til de spillere, der er vilde med fodbold og gerne vil lidt mere. Akademiet er således et supplement til spillernes egen årgangsholdtræning.

På Fodbold Akademiet vil der være fokus på at træne og udvikle individuelle færdigheder – tekniske såvel som motoriske fodboldfærdigheder/skills.

Der vil blive trænet:

  • Motorik, boldkontrol, balance med og uden bold, løbeskoling og hurtighed,
  • Sparketeknik med begge fødder, finter, driblinger, førstegangsberøringer, ballmastery og meget mere.

For at komme på Akademiet er ikke vigtigt, at spilleren er superdygtig, det der derimod er vigtigt er, at spillerne elsker fodbold, gerne vil lære mere og er parat til at give den en skalle.

Vi er så heldige at kunne tilknytte Emil Nielsen, FK Academy, som cheftræner. Emil er professionel fodboldtræner med speciale i teknisk og motorisk træning af børn. Emil vil få hjælp af engagerede og dygtige trænere fra EIFs ældre årgange, så vi kan træne spillerne i små grupper af 3 til 4 spillere.

Ud over Emil og de øvrige trænere er Michael Brun tilknyttet som Akademichef og Lennart Meelberg-Lange som Akademikoordinator.

Akademiet bliver kørt som pilotprojekt for u7-u9 frem til sommerferien.

Efter sommerferien vil det fulde Fodbold Akademi gå i luften for de kommende årgange u7-u9 og u10-u12. 

Vi arbejder på, også at kunne tilbyde specialiseret målmandstræning på dette tidspunkt. 

Invitationer og tilmelding til Fodbold Akademiet efter sommerferien vil blive udsendt inden sommerferien.

0 kommentarer

Skriv en kommentar