Vores U10 drenge har nu afsluttet de indendørs turneringer som de har deltaget i her i vintersæsonen 2015/2016.Weekenden uge 8 havde vi 2 hold med i finalerunden i Lynge Hallen. I B rk. gjorde vores drenge rent bord med 5 sejre og en målscore på (19-3). Fortjent GULD medaljer til drengene og det var bare 3 timer efter de havde spillet en 8 mands kamp(2x30min) mod Hørsholm – som drengene i øvrigt også vandt overlegent 9-2.

I C rk. kæmpede vores andre dygtige drenge på årgangen sig til en flot 2.plads og dermed SØLV til holdet. Flot indsats af drengene som virkelig sprudlede af spilleglæde og kampgejst.

Weekenden uge 9 deltog vi ved LM i Fredericia med et hold. Lørdag morgen kl.8:00 tog vi fra Espergærde. Indkvarterede os på en skole og var klar til 1. pulje kamp kl. 12:20. I alt deltog der 14 hold fra hele Danmark. Drengene startede med lyn og torden og gjorde hurtig proces og vandt de 4 kampe og dermed maximum 12 point og en målscore på (16-3). Bagefter en fortjent middag og efterfølgende en tur i svømme/badelandet. På skolen blev der råhygget med det slik som drengene havde købt inden vi forlod hallen om aftenen. Næste morgen skulle der spilles A mellemrunde mod 2’erne fra de andre puljer. Og her havde vi en tæt kamp mod Greve som i øvrigt var vores ”værelseskammerater” på skolen. Drengene vandt 2-1 – fortjent nok – efter en del dramatik skabt af dommeren, som ikke så Greves målmand tage med hænder og efterfølgende ikke fik stoppet en af Greve spillernes vanvittige indianerlignede kampspark i 2 omgange. Greve træneren valgte gudskelov at skifte drengen ud. Den anden kamp blev vundet sikkert 3-1 og dermed var drengene pludselig endt i Finalen og kampen om guldet og den store pokal! Den kamp skulle spilles nærmest lige efter vores netop overstået kamp og vi forsøgte at forberede drengene på at nu gjaldt det om at holde fast i vores koncept, som havde fungeret så godt og de også skulle huske at nyde det. Høng som var vores finalemodstander havde været ligeså suveræne i deres vej til finalen og vi måtte sande halvejs ind i kampen, at den kamp var for svær og specielt en af Høng’s spillere var så dygtig og driblestærk at han gjorde udslaget for hvem der vandt den finale. Vi tabte 0-4. Vores drenge var tydeligt skuffede og frustreret men da vi havde talt lidt om hvad de havde præsteret undervejs, var det en ovenud fantastisk bedrift. Tænk at blive nr. 2 og vinde SØLV til et Landsmesterskab, det må og er godkendt. Selvom det var trist at se Høng køre hjem med pokalen – den havde ellers også pyntet oppe i klubben.

Johnny Torp Andersen (træner U10 drenge). 

Pin It on Pinterest

Share This