Rekordstort KC stævne i Espergærde forløb fantastisk

af 8. august 2016Kronborg Cup0 Kommentarer

Kære Alle,

Tak for hjælpen ved  KC-16. Hvad enten det var som dommer, grillmester, oprydder, smoothieproducent og pandekagevender eller som hjælpende hånd, runner, salatfordeler eller saftevandschef på Mørdrupskolen – I fortjener alle en stor tak for jeres kæmpestore indsats og hjælp. Det er i den grad blevet værdsat.

Selve KC var det største nogensinde og i EIF klarede vi både at afvikle et kæmpe stævne og skoleindkvartere 350 børn og ledere. Det var en ny opgave men det gik takket være de mange frivillige. Jeg har ikke tal på hvor mange der kom forbi og takkede for et velgennemført og godt stævne – de roser er hermed givet videre.

Vi holder en fælles afslutning den 4. september (som brunch kl. 10 i EIF) invitation kommer senere i dag – ellers går Kronborg Cup på orlov og I får fred herfra indtil en gang næste forår hvor de første bønfaldende mails begynder at tikke ind.

TAK FOR HJÆLPEN!

Kristian Antonsen

EIF – KC 2016 ansvarlig

0 kommentarer

Skriv en kommentar