Holze førte an i løjerne og scorede alle 4 mål i Espergærdes 4-1 i Snekkersten, hvor EIF viste mest vilje, og Snekkersten havde svært ved at få spillet til at flyde foran 300 tilskuere.

Espergærde mødte op i Snekkersten fast besluttet på at slette det tamme indtryk efter sidste uges hjemmesejr over Taastrup. Det er efterhånden mange år siden, Sydkystens to bedste hold har spillet lokalopgør. Det fine efterårsvejr havde trukket 300 tilskuere til kunstgræsbanen på Sydkystanlægget. Desværre er der ved anlæg af kommunale kunstgræsbaner i Helsingør Kommunes omegnsklubber ikke tænkt på, at banerne ikke kun bruges til træning, men også til kampe, hvor der må forventes tilskuere. Nu er der to Sjællandsseriehold og næste sæson kan der være tre, såfremt Hellebæk kan fastholde sin førsteplads i serie 1.

Den første halve time foregik det meste spil på midten af banen. Hvert hold havde sin chance. Espergærdes chance tilfaldt Valdemar Holze, der efter godt opspil fik bolden midt for mål på kanten af feltet, men hans afslutning fra 16 meter susede lige uden om stolpen godt fulgt til dørs af hjemmeholdets keeper Mads Henriksen.

Snekkersten fik sin mulighed efter 27 minutter, hvor bolden efter hjørne dumpede ned for fødderne af Alexander Svinggaard, der fra kort afstand missede den store mulighed og ikke fik træf, så bolden nærmest blev skovlet over mål.

Så begyndte Valdemar Holzes målshow efter 37 minutter. Espergærdes anfører Peter Poulsen, der er dygtig til dybdespil, fandt med en millimeternøjagtig pasning Holze, der så, at Mads Henriksen var på halvdistance, og med et flot lob sendte Holze bolden i det tomme bur til 0-1. Og kun 50 sekunder senere slog Espergærdes topscorer til igen. Med bolden limet på støvlerne lavede Holze et zigzag løb gennem Snekkerstens forsvar, rundede 3 mand for til slut at sende bolden uden om keeperen og score til pausestillingen 0-2. Kort før pausefløjtet modtog Espergærdes Victor Montell et gult kort for at spille bolden for hårdt tilbage til en Snekkerstenspiller, der afventede at eksekvere et indkast. 

Anden halvleg startede med Snekkersten i boldbesiddelse en stor del af tiden. Især Snekkerstens anfører Dennis Borup var myreflittig og viste stor løbevilje, men det ville sig ikke rigtig for hverken ham eller hjemmeholdet denne eftermiddag, og Espergærde havde nemt ved at trevle alle tilløb til chancer op og i stedet gå i modoffensiv.

Espergærde blev fuldtallige efter 50 minutter, hvor Victor Montell kom tilbage efter en tur i skammekrogen. Det fejrede han ved at få en kæmpechance alene med Mads Henriksen, der dog var vågen, kom godt ud af sit mål og fik afværget den store mulighed. 

Efter 56 minutter fik Snekkersten en fornyet mulighed for at få reduceret, da de blev tilkendt et frispark lige uden for feltet. Ismail Essen blev sat til at sparke, men han formøblede den store chance ved at sparke direkte i opdækningen. 

Efter 65 minutter gjorde SIF tingene sværere for sig selv, da Nicolai Wisborg sparkede Mikkel Barfod ned bagfra. Gult til Wisborg og hans udvisning skulle blive dyr. I det 67. minut dribler Victor Montell sig til en god skudmulighed i feltet, men Lukas Lind Gerhardt får blokeret lige foran mållinjen. Men Montell tog revanche fire minutter senere, da han fra højrefløjen driblede indad, hvor han som så mange gange før fandt Holze, der stensikkert scorede sit tredje mål og dermed 0-3. Da så det rigtig sort ud for værterne. Og det skulle kun blive værre.

Tre minutter før de 90 minutter udløb, gentog Montell og Holze deres glansnummer. Dribling og aflevering fra Montell afsluttet af Holze med et brag op i nettaget ved nærmeste stolpe udløste kæmpe jubel blandt spillere og EIF-supporterne, men især spillerne skulle måske have jublet noget mindre. Snekkersten udnyttede i hvert fald, at udeholdet ikke var kommet på plads efter den spektakulære scoring og elegant gik Nicolai Wisborg til baglinjen og trillede bolden baglæns til en fri Enes Ünsün, der med indersiden reducerede til slutresultatet 1-4.

I betragtning af, at der var tale om lokalopgør, og de to hold var opsat på at vise, hvem der var bedst, så må man sige, at kampen trods meget godt spil måske manglede lidt i nerve og intensitet. Omvendt slap alle fra kampen uden skader, og det er værd at tage med, selv om der nu forestår en vinterpause på godt fire måneder.