Espergærdes drenge kom flyvende fra start i u9. Det var lørdag den 27. august drengenes første kamp på en 8 mands bane nogensinde. De talentfulde u9’ere var mere end klar lørdag formiddag på Hareskovens anlæg. For første gang altså 8 mand på banen. Og for første gang 2 x 25 min. Trænerstaben var spændte.
Der var ingen nerver hos de talentfulde drenge. Efter de første 25 minutter havde drengene spillet fantastisk og lavet 9 flotte mål og Hareskoven var ikke kommet til noget som helst. De havde til gengæld fået både en og to ekstra mand på banen. EIF skiftede lidt ud undervejs – der var to udskiftere med og de to udskiftere kom faktisk begge på tavlen ret hurtigt efter, at de mærkede græs. Jo, bredden er imponerende.
I anden halvleg blandede EIF kortene og skiftede træner Sten Heegaard forsvar med angreb. Ja, det hele. Ved 11-0 gik gassen lidt af ballonen og Hareskoven fik pyntet 5 gange – primært grundet lidt småfejl – men meget godt for spillelysten hos modstanderne. Hareskoven er til orientering en modstander vi ellers plejer at spille lige op med i 5 mands.
Stor dag for u9 og en drømmestart for 8 mandsholdet i en A-pulje, der også tæller Ejby IF 68, Jægerspris og BSV.
Drengene spiller naturligvis stadig 5 mands bold i både DGI og DBU med 3 hold fordelt på A, B og C.
Billede – næste gang ikke i modlys: Stående fra venstre – Oliver, Bastian, August, Mikkel, Johan
siddende – Cornelius, Johan Emil, Pelle, Emil (keeper) og Tobias.
siddende – Cornelius, Johan Emil, Pelle, Emil (keeper) og Tobias.
Mvh
Jesper
0 kommentarer