I weekenden den 9-10 januar 2016, var U9 (årgang 2007) til Indendørs stævne i Henholdsvis Lynge og Farum.
Lørdag var det afsluttende finale stævne i U9A rækken, efter flot spil (ikke mindst samspil) og god fight, kunne drengene tage stolte hjem fra stævnet som Nordsjællands mestre i DGI U9A Indendørs. Målscoren på 13-1 taler for sig selv.
Søndag var U9 Drengene med til Farum Cup i A rækken, et stævne der har deltagelse af rigtig gode hold.
Drengene kæmpede og kæmpede sig frem i turneringen, vandt 1/8 og 1/4 finalerne sikkert. I semifinalen stod KB1 foran os. En yderst tæt semifinale som blev vundet på et suverænt sammenhold, sammenspil og ikke mindst en fighter evne uden lige. Finalen var mod Virum, det blev en intens og nervepirrende kamp, som endte 1-1 i ordinær tid. Kampen fortsatte i Golden Goal (5 min ekstra), hvor drengene kom under hårdt pres, men efter ca. 2 min havde vi et skud på Virums mål, som kunne have lukket og slukket kampen. Med 15 sek. tilbage af Golden Goal tiden, scorede Virum, og lukkede dermed kampen. Drengene var rigtig kede og skuffede, men var godt klar over de havde spillet lige op og endda slået flere af de bedste U9 hold i DK.
Alt i alt en fremragende weekend.
Skrevet af Jesper Staghøj
0 kommentarer