Forpagter til Cafeteriet i Espergærde Idrætsforening

af 1. april 2023Espergærde IF0 Kommentarer

Til tiltrædelse hurtigst hurtigst søges en forpagter til EIF’s cafeteria på Gymnasievej 5 i Espergærde.

Arbejdet består i daglig ledelse og drift af cafeteriaet og omfatter blandt andet betjening af klubbens medlemmer og gæster, der ønsker mulighed for at spise, købe drikkevarer, slik, chokolade og lignende Derudover holdes en del møder over året, hvor klubbens afdelinger og andre låner mødelokalerne, som du også er ansvarlig for, og i forbindelse med møderne ønsker forplejning.

Der er i forbindelse med cafeteriet et fint køkken med diverse køkkenudstyr, køkkenmaskiner og service med mere.

Forpagteren har mulighed for f.eks. at lave ”mad ud af huset” eller at have andre arrangementer i lokalerne. Der er et større køkken og et stort klublokale ved Espergærdehallen på Idrætsvej 5 i Espergærde, som kan benyttes af forpagteren.

Det er op til dig at tiltrække kunder ved hjælp af det rette udbud, attraktive priser og andet, som du finder relevant i forbindelse med driften af et sportscafeteria.

Cafeteriaet servicerer ikke kun fodboldafdelingen, der benytter anlægget året rundt, men også tennisafdelingen, der har både indendørs og udendørs faciliteter på adressen. Derudover ligger Espergærde Gymnasium tæt på, og der vil eventuelt også kunne tiltrækkes kunder herfra ligesom Ny Idrætsby er meget tæt på. Idrætsforeningen har 8 idrætsafdelinger og ca 2.500 medlemmer.

Travleste periode er marts-november, men fodboldspillere og Tennisspillere benytter anlægget hele året, ligesom der er mødeaktivitet året rundt.

Cafeteriaforpagteren er en vigtig del af et stort fællesskab, og hvis du har lyst til at høre mere om mulighederne, kan du sende en mail til Espergærde Idrætsforenings næstformand Michael Brun på brun@nypost.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar