Vores U16 hold, bestående af 39 talentfulde drenge, har netop afsluttet sæsonen på fornemste vis.
2. holdet der inden forårs sæsonen rykkede op i række 2, og endte flot midt i rækken, efter at have spillet lige op med alle andre hold.
1. holdet rykkede ligeledes en række op. De rykkede fra mesterrækken til ØST 2. Sjællands næsthøjeste række for U16 hold. Turneringen startede som lyn og torden med 5-0 sejr over Svebølle, og de næste 4 kampe blev til yderligere 3 sejre og et enkelt nederlagt til Rudersdal. Rudersdal, vores onde ånd, som vi desværre aldrig har besejret. Resten af sæsonen forblev holdet ved med at ligge på første pladsen, indtil sidste spillerunde, hvor vi netop skulle møde Rudersdal. Den kamp skulle vi have point i for at vinde rækken. Onsdag den 12/6 i Rudersdal, med omkring 50 medrejsende fans, lykkedes det drengene for første gang at vinde over Rudersdal. 3-2 sejr, resulterede i samlet vinder af Øst 2, og blev fejret med champagne og fest i omklædningsrummet bagefter. FLOT FLOT
Næste år rykker drengene op i U17 LIGA 1, og skal møde hold som Nordsjælland og Lyngbys divisions 2. hold. Det bliver en ordentlig mundfuld, men det er en flok talentfulde drenge, så mon ikke de nok skal få spillet nogle lige opgør, modstanderne til trods.
U16 drengeholdet er en stor sammentømret enhed, hvor vi gennem hele sæsonen har været mellem 25 og 35 til træning hver mandag og onsdag. Det er sindsygt flot fremmøde, hvis vi tænker på hvad der ellers er af muligheder for de unge i den alder.
Tidligere på året, var holdet i Holland og spille Holland Cup, hvor de kom til finalen, efter en drabelig semifinale der endte i straffesparks konkurrence, som blev vundet 8-7. Finalen blev desværre tabt, men alt i alt en rigtig flot turnering for begge vores hold, der deltog i turneringen.
I fredags holdt holdet afslutningsfest, hvor ikke mindre end 88 spillere og forældre deltog. Meget imponerende fremmøde. Spillere, trænere og holdledere holdt fine taler, inden forældre tog hjem og drengene kunne feste igennem alene.
Tak til alle spillerne for en fed sæson. I er for seje hver og én. Tak til trænerkollega Noah Aalami, holdansvarlig Jesper Bove, holdleder Line Andersen og held og lykke til de 2 nye trænere Jesper Carlsen og Kasper Green, der over tager efter sommerferien.
Jakob Friis
0 kommentarer