Majid Sami – Børneudviklingstræner (BUT)

ved Espergærde IF | 7. september 2025 | Drenge, Espergærde IF, Piger | 0 kommentarer

Mit navn er Majid, og jeg er Espergærde IF’s nye børneudviklingstræner. Min rolle er at støtte klubbens trænere og skabe en rød tråd i børnefodbolden fra U4 til U12.

Majid Sami

Jeg arbejder ud fra tre nøgleord: Glæde, Mod og Udvikling. For mig betyder det, at børnene skal glæde sig til at komme til fodbold, at de tør prøve sig selv af og lære gennem både succeser og fejl, og at de udvikler sig både som spillere og som mennesker.

Det er værdier, som passer direkte ind i Espergærde IF’s børnepolitik, hvor tryghed, fællesskab og leg vægtes højere end præstation og resultater.

Som BUT vil jeg:

Støtte og sparre med trænere og forældre

Sikre en spilnær og alderssvarende tilgang til træningen

Arbejde for, at alle børn føler sig inkluderet og trygge

Skabe sammenhæng og rød tråd i træningen på tværs af årgange

Være tilgængelig for trænerne til forløb, hvor jeg over en periode følger deres træninger og kampe – så vi sammen kan reflektere, justere og finde ny inspiration

Jeg glæder mig til at møde jer på banerne – til både kampe og træninger – og til sammen at styrke børnefodbolden i Espergærde.

Og samtidig skrive noget omkring jeg rækker ud til de forskellige hold i løbet af september og jeg er typisk på banen 2-3 gange om ugen og rækker ud til de forskellige børnehold i løbet af september måned for at sparre og hjælpe trænerne på træningsbanen.

Jeg ser frem til at møde jer alle ude på banerne 💪🏿⚽️

Hilsen Majid 

EMNER:

0 kommentarer

Skriv en kommentar