FCK Lørdagstræning i Espergærde I.F. – lørdag den 13. juni

ved Espergærde IF | 12. maj 2026 | Espergærde IF | 0 kommentarer

Lørdag den 13. juni får Espergærde I.F. besøg af dygtige børnetrænere fra F.C. København, når vi afholder FCK Lørdagstræning på anlægget.

Det bliver en god og inspirerende træningsdag for klubbens børn med masser af bold, leg, intensitet og træning med kompetente FCK-børnetrænere.

Træningen handler ikke om, hvilket niveau man spiller på til daglig. Det vigtigste er, at man er træningsparat – altså har lyst til at være med, kan indgå i en fælles træning og er klar på at give den gas sammen med andre børn.

Program:

U7-U9 årgang 2017-2019
Kl. 10.00-11.15

U10-U12 årgang 2014-2016
Kl. 11.30-12.45

Prisen er kun 75 kr. pr. barn. Beløbet går til at dække afviklingen af træningen, og det er ikke et arrangement, FCK tjener penge på.

Tilmelding sker her:
https://billet.fck.dk/Merchandises/Buy?id=7203&secretLinkKey=espergærdelørdagefterårjuni2026

Giv endelig besked, hvis linket driller, eller hvis der er spørgsmål til tilmeldingen.

Dagen byder også på mere fodbold i klubben. Kl. 14.00 spiller Espergærde I.F.’s seniorhold deres sidste hjemmekamp i Danmarksserien, og vi håber derfor, at mange børn, forældre og trænere bliver i klubben efter træningen, spiser en god frokost i restauranten og bakker seniorholdet op fra sidelinjen.

Det bliver en oplagt mulighed for at samle hele klubben omkring børnefodbold, fællesskab og seniorfodbold.

Vi glæder os til en stærk fodbolddag i Espergærde I.F.

Sted:
Espergærde I.F.
Gymnasievej 5, 3060 Espergærde

EMNER:

0 kommentarer

Skriv en kommentar