Espergærde IF – AB Tårnby 2-0 (1-0)

ved Mogens Rasmussen | 19. oktober 2025 | Espergærde IF | 0 kommentarer

Som en tidligere træner i klubben ville have sagt til kampen mellem EIF – AB Tårnby : en rigtig 6-points kamp. Med AB Tårnby på 8 point og Espergærde på 9 point kan 3 point rykke holdet op mod top-6 og det forjættede land, hvor man ikke spiller om nedrykning.

En fantastisk efterårsdag med sol fra en næsten skyfri himmel, en lækker bane og en mulighed for at spille sig tættere på top-6….så er det vel bare at gå ud og leverer varen…3 point.

Første halvleg begyndte stille med meget spil på midten af banen. I det 9. minut kom kampens første afslutning, da Casper Cristensen sendte bolden over mål efter et flot gennemspillet angreb af hjemmeholdet. Tre minutter senere blev bolden spillet ud i højre side til Nikolaj Bay, der tog et par gode træk ind i banen og fandt Holze, der klogt spillede videre til Bertil og han afsluttede sikkert og bragte hjemmeholdet foran 1-0. AB Tårnby svarede igen med et godt pres, der dog ikke rigtig førte til noget. Mod slutningen af halvlegen var en opspilsfejl ved at koste dyrt for hjemmeholdet, men en kæmpe redning af Gustav Ullits i målet sikrede, at hjemmeholdet kunne gå til pausen med en 1-0 føring.

Anden halvleg begyndte som første med en del spil på midten af banen. Ludvig Pahl havde dog et fint langskud uden held. Gustav Ullits måtte igen i aktion, da han reddede et godt forsøg fra gæsterne. I det 67. minut var Bertil tæt på at fordoble sin målscoring med et godt skud, der desværre gik lige forbi målet. Men i det 73. minut kom så målet til 2-0: Nikolaj Bay trak ind i banen fra højre side og sendte et velplaceret spark afsted fra kanten af feltet og hans skud gik sikkert i mål helt ude ved den ene stolpe uden chance for målmanden. Herefter satte hjemmeholdet sig solidt på kampen og skabte flere gode muligheder for at gøre det til 3-0, men måtte ”nøjes” med en flot 2-0 sejr.

Kampen blev vundet på en solid holdpræstation, men flere spillere skilte sig ud.

Ludvig Pahl spillede en stor kamp og fik kampens fidus. Josh leverede en utrættelig indsats og Nikolaj Bay markerede sig med en flot kreativ kamp og et smukt mål.

Næste kamp for Espergærde er en udekamp på lørdag d. 25. okt. kl. 12.00 mod LSF.

0 kommentarer

Skriv en kommentar