Espergærde færdig i pokalen

af Søren Christensen | 27. august 2026 | Espergærde IF | 1 kommentar

Fælledparken var proppet med deltagere til DHL-løbet. Måske havde det givet bedre udbytte, hvis EIF’s seniorer havde deltaget dér frem for i pokalkampen mod Boldklubben Skjold.

Med et nederlag på 3-0 er Espergærde for denne gang færdig i pokalturneringen, hvor holdet nåede til 2. runde i DBU-regi.

Bortset fra de første 20 minutter, hvor EIF havde et par muligheder, som kunne have bragt holdet foran, stod der Skjold på det meste. Hjemmeholdet sad tungt på kampen, og der kan ikke indvendes noget mod sejren på 3-0.

Espergærdes næste opgave er på udebane på lørdag kl. 13 mod FC Sydkysten, hvor der venter en meget svær modstander.

EMNER:

1 Kommentar

  1. Claus Linne

    Sådan er livet, op på hesten igen og fuld koncentration på Danmarksserien!
    Forza Espergærde IF. ⚽️⚽️

    Reply

Skriv en kommentar