Endelig. U10 vinder A-række.

Så blev det u10 til at vinde rækken. Vinterturneringen bestod af 6 hold, som man mødte ude og hjemme. Drengene vandt de 7, tabte 2 og spillede een uafgjort. Det var mod lokalrivalerne fra Snekkersten i sidste kamp, som blev 1-1. På det tidspunkt havde de dygtige drenge ugen inden afgjort det hele ved at slå nummer 2 Birkerød med 3-1 ude. Det var et brag af en kamp og gjorde at Espergærdes bedste hold i u10 ikke kunne nås og fortjent vandt rækken.

Drengene blev dermed vindere af rækken, hvor der er spillet på kunstgræs næsten hver weekend henover vinteren.
I efteråret blev drengene nummer 2 i samme række, så det var en stor præstation af drengene at nå til tops.

U10 ligger ikke stille. B 1903 besejret 5-2.
Med sejren i A-rækken er DGI vel afsluttet. Nu spiller drengene så mod andre modstandere. I lørdags gik det ud over B1903. Årstalsklubben kom forbi. Drengene var ikke gæstfri og vandt 5-2. Fortjent sejr. Lørdag er det returkamp på Lyngbyvejen.

De talentfulde drenge håber at fortsætte takterne og cheftræner Steen Hegaard og assistent Lars Rafn ser ud til at være opsat på, at sikre at drengene holder skruen i vandet.

På billedet holdet inden Snekkerstenkampen: Johan Emil, Oliver, August, Malthe, Emil, Lucas, Tobias, Cornelius og Mikkel.

Pin It on Pinterest

Share This