EIF-check-1

”Alle os der er aktive i EIF foreningen, vil gøre en ekstra indsats for at få udnyttelse af sponsoratet, men vi behøver naturligvis opbakning fra medlemmer, familier og andre her i lokalområdet. Vi håber, de synes, det er relevant for dem, at vælge LokalTelefonen som mobilselskab, for når nu det koster det samme – og produktet i øvrigt er mindst lige så godt, hvorfor skulle de så ikke vælge det? fortæller Lars Steen Rasmussen fra EIF Fodbold, Kim fra EIF Gymnastik og Anders fra EIF Tennis, som her får overrakt den første støtte fra LokalTelefonen.

De fire EIF klubber (Espergærde Fodbold, Gymnastik, Håndbold og Tennis) har indgået samarbejde med Espergærde Centret og LokalTelefonen. Målet for klubberne er at skaffe penge til klubbernes mange aktiviteter og dermed gøre det til nogle bedre klubber.

Kim Pedersen fra EIF Gymnastik fortæller, at samarbejdet kort fortalt går ud på, at EIF klubberne får indtægter fra mobilabonnementer i LokalTelefonen.

Samarbejdet tog sin start i november i forbindelse med Espergærde Centrets 50-års jubilæum i november og siden er det gået stærkt.

Klubberne får udbetalt støtten fra mobiltelefoni, og som det fremgår af billedet er det på blot 3 måneder blevet til 18.100 gode kroner til klubbernes arbejde.

Desuden har samarbejdet indeholdt et Kuponhæfte, hvor der blev uddelt gavekort for kr. 10.000 til butikkerne i Espergærde Centret. Et lignende hæfte udgives til foråret.

LokalTelefonen er et mobilselskab som hjælper lokalsamfund gennem støtte til foreningslivet. ”Foreningslivet bliver vigtigere og vigtigere i de danske lokalsamfund. Desværre gør de økonomiske tider, at det ikke bliver nemmere for foreningerne at finde sponsorer – og uden sponsorer intet foreningsliv, siger Christian Aalbæk fra LokalTelefonen og fortsætter: Jeg er jo selv bosiddende i Espergærde, og værdsætter virkelig miljøet her. Klubbernes aktiviteter er afgørende for hvordan sådan et byområde fungere og uden centrets butikker er der mange af os der ville stå med daglige udfordringer, når der skulle købes ind. Butikkerne og et godt forenings-liv er grundpiller til at sikre, at vi forsat har et godt sted at bo og leve.

I samarbejdet mellem klubberne, LokalTelefonen og butikkerne er det klubberne der skal gøre et benarbejde. Vi støtter op om initiativer til sådan noget som kuponhæftet, men det afgørende for at få lokallivet til at blomster er jo i sidste ende, at folk der bor her i Espergærde vil støtte ved at flytte deres mobiltelefoni, fortæller Anders Højer fra EIF Tennis. Vi får 10% af det man betaler hver måned, så det bliver hurtigt til væsentlig støtte for klubberne.

Lars Steen Rasmussen fra EIF Fodbold fortsætter: Jeg har selv skiftet familiens abonnementer. Det er nemt, det virker godt – og når jeg kan finde ud af det, så kan andre bestemt også.

Pin It on Pinterest

Share This