Formandsberetning 2013 v/Peter Brun

af 13. januar 2014Espergærde IF0 Kommentarer

IMG_8439Jeg vil gerne starte med at sige tak til jer som er mødt op her  generalforsamlingen.  2013 har været et rigtigt godt år for Espergærde IF Fodbold, et år med mange nye tiltag, klubhusbyggeri som endeligt blev igangsat, ny mini kunstgræsbane og et sportsligt år som godt kunne have været meget bedre på senior siden men på ungdomssiden blev et flot år.

2013 var året hvor vores 1ste hold desværre rykkede ned fra sjællandsserien til serie 1, i sidste runde af sjællandsserien kunne vi redde livet, vi vandt en meget sindsoprivende kamp 3-2, med da de øvrige bundhold fulgte trup, måtte vi for første gang i adskillige år se os degraderet. Det samme gjorde sig gældende for vores øvrige senior hold.

På ungdomssiden gik det dog noget anderledes og et af årets helt stor succes var vores u/17 hold som vandt sjællandsmesterskabet i række 1.

Vores u/18 piger klare sig også rigtig godt, det er imponerende at vi har skabt en så stærk pige afdeling at vi i dag er et etableret hold i 2 division.

Ledelsesstruktur i ungdomsafdelingen blev udfordret ved at vores ungdomsformand valgte at stoppe før tid pga. et nyt arbejde, vi forsøgte os uden en ungdomsformand, men  det håber jeg vi for rettet op på men nogle ændringer i 2014.

2013 var et helt specielt Espergærde IF Fodbold / FC København år,  vi er kommer rigtigt godt i gang med dette samarbejde.  Det hele kulminerede onsdag, den 22. maj, 2 dage efter FC København vandt det danske mesterskab, besøgte  spillere, trænere, ledere, FC København-cheerleader os en hel dag, det var en af de største dage i Espergærde If Fodbolds historie, over  1.000 mennesker var med til at fejre dem på skolerne og i klubben.  Ydermere har året budt på EIF trænere i mentor ordning i FCK, spillere til udvalgt træning i FCK, og de har undervist vores trænere. Vi har haft store boldspildag i parken i september måned hvor der var 200-300 Espergærde medlemmer i parken og året blev sluttet af med vores store tak for i år dag i Parken for vores sponsorer, ledere og trænere, en stor tak til FC København ledelse og ikke mindst tak til tak til Simon Valentin.

I juni kom 20 unge roma børn fra en fodbold klub i Rumænien på besøg 2 dage i Espergærde,  EU og DGI undergrund havde valgt at bruge Espergærde IF Fodbold som samarbejdspartner  til denne event, grunden til dette er at Espergærde IF Fodbold igennem de seneste år har gjort en forskel, taget ansvar i den samfund vi er en del af. Det har også udmundet sig i en stor artikel i DBU bladet i april måned hvor de beskrev vores projekt boldnetværk med en forside og en 4 sides artikel. Tak til Martin Montell for dit super arbejde i den forbindelse. Espergærde IF Fodbold, gør en forskel for det nær miljø vi bor i, Espergærde IF Fodbold tager et socialt ansvar og er forgangsklub for rigtig mange andre foreninger i Danmark.

Vi modtog i februar måned Helsingør Kommunes og Helsingør dagblads fairplay pris denne pris fik vi fordi vi har fokus på fairplay og fordi vi arbejder på at få DBU fairplay principper indført i klubben. Tak til Helsingør dagblad for prisen.

2013 var også året hvor vi fik vores nye streetbane, en investering som skal se som en udvikling af klubben, den bliver brugt rigtig meget, både af Espergærde IF Fodbold og andre som ønsker at spille den form for fodbold. Tak til Nordea fonden for de kr. 50.000,00 som i gav og i tilskud til banen, tak til fonden og tak til Espergærde gymnasium.

Igen i år afholdte også vores egne fodbold Nike football academy i skolernes sommerferie, for  både for de helt unge og for de lidt større medlemmer,  og igen i år med stor succes. Super arbejde af Dennis Jensen.

Vi var igen medarrangør til årets Kronborg Cup som blev afholdt efter sommerferien, et rekord stort antal hold var tilmeldt i 2013 og det samme var overskuddet.  En stor tak til alle de frivillige som hjalp til i Espergærde men ikke mindst Elisabeth Hassing for hendes kæmpe arbejde i forbindelse med Kronborg Cup.

2013 var året hvor vi i bestyrelsen blev lagt lidt under pres fra den nye X-factor generation af forældre, det handler om børn helt ned til 9 års alderen, hvor forældrenes ambitioner på børnenes vegne ikke helt lever op til virkeligheden om barnets evner, selvfølgelig skal talent udvikles, men vel ikke på bekostning af barnet. Dette er ikke kun en  Espergærde udfordring, nej det er over hele landet og som der både fra medierne og DBU vil have fokus på i fremtiden .

Økonomisk har året været tilfredsstillende, vi skiftede kasserer og fik en ny struktur i økonomiafdelingen, og jeg skal love for der er kommet styr på tingene, tak til Lene Jensen, Elisabeth Hassing og Torben Olson for det kæmpe arbejde der har ligget i at få struktur på den side af en forening.

I marts måned 2013, rejste 138 personer fra Espergærde IF Fodbold til Tyrkiet på træningslejr , det er drenge og piger i alderen 13 til 18 år, det største tur vi nogen sinde har arrangeret med fly. Jeg vil gerne i den forbindelse takke de mange som støtter op om turen især til de mange sponsorer og Espergærdes venner, til april 2014 bliver turen endnu større 180 har tilmeldt sig, og denne gang med helt eget fly.

Planerne om udbygningen at vores klubhus med nye omklædningsfaciliteter blev endelig til en realitet, da byrådet godkendte det i oktober.  Det er prikken over i, for at vi kan have den bedste klub og de bedste faciliteter, byggeriet er i gang og første etape står færdig til efteråret. Et godt benarbejde med god presse dækning, godt arbejde af forretningsudvalget og ikke mindst af Tom P.

Kære alle medlemmer, forælde, frivillige, trænere, sponsorer og venner af Espergærde fodbold.

Inden jeg slutter vil jeg sige tak for 10 rigtige fantastiske år i bestyrelsen, og tak til Espergærde IF forretningsudvalg, for  Forretningsudvalgets initiativpris som jeg fik i foråret.

De seneste 10 år hvor Espergærde har været igennem en kæmpe udvikling.

Vi har skabt klubfølelse.

Vi har fået bygget bro mellem senior og ungdomsafdelingen så EIF er en samlet klub.

Vi kæmpede for at få en kunstgræsbane som vi fik for nogle år siden, en mini kunstgræsbane, flot opvisningsanlæg, gode baner og ikke mindst det nye udbygning af klubhuset som bliver en realitet i 2014.

Vi har 4 doblet medlemsantallet, vi har hold i alle årgange fra u/5 til superveteran, vi har 200 piger, 80 veteraner, og en masse glade unge mennesker. Rigtige mange frivillige som gør et fantastisk stykke arbejde.

Vi er kommunens største fodboldklub, og en forgangsklub for rigtig mange klubber.

Vi er gået i partnerskab med FC København, efter mange år med et FCN samarbejde.

En Nike aftale som vi nu har haft i 8 år.

Vi har været med til at skabe formandsforum for alle formændene i kommunen, hvor vi samarbejder om forskellige ting i stedet for den gamle kultur hvor man modarbejdede hinanden.

Vi har været med til at skabe Kronborg Cup som er ved at blive årets største idrætsbegivenhed i Nordsjælland.

Sportsligt er vi i fremgang på næste alle områder. Vi har skabt en rejserkultur,  hvor vi flylder hele fly til Tyrkiet hvert år.

Sociale projekter for sårbare unge mennesker

Og ikke mindst har vi gjort det lige så sjovt at spille på 5 holdet som på 1.ste holdet. Alle skal have samme oplevelser i Espergærde.

Alt dette eksilerede ikke for 10 år siden.

Som i ved stiller ikke op i 2014, jeg stopper som formand og stopper i bestyrelsen. Jeg kan ikke bidrage med mere, mine personlige mål om at være med til at skabe Danmarks bedste fodbold klub er nået.  Det sidste der manglede var den nye ombygning og det er en realitet nu.

Jeg bliver selvfølgelig i klubben, mine 2 drenge dejlige drenge Nikolaj og Alexander spiller begge fodbold i Espergærde og ligeledes er de trænere,  det samme er jeg, men tid skal man også have og 10 år er brugt nu, og nu er tiden kommet til at gøre min virksomhed til det bedste.

Nogle af de tiltag jeg håber man fra bestyrelsens side vil forsætte med er:

  • At etableringen af vores Espergærde IF Fodbold Københavns afdeling bliver en realitet
  • At der altid vil være fokus på at det skal være sjovt at spille fodbold i EIF, at spillerne på 5 holdet for samme oplevelser som dem på klubbens første hold
  • At lederne tænker på helheden og ikke kun på ens eget barn eller sig selv, at skjulte dagsordner, misundelse og andre ting som underminerer meget i vores samfund ikke bliver en del af Espergærde
  • At sunde sociale værdier er en del af EIF, herunder at vi tager ansvar for nærmiljøet og ikke kun på fodbolden
  • At vi sporsligt bliver førende i kommunen og i Nordsjælland.

Jeg er ikke den eneste som ikke opstiller, det samme gør sig gældende for min gode ven, sparringspartner, partner in crime og ikke mindst medtræner for trykkoger guldholdet Kristian Larsen, som har været med i bestyrelse i mange år, tak til Kristian for det du har gjort for os, du er manden bag vores ”stadion”, mange tiltag indenfor markedsføringen af klubben og ikke mindst har du igennem en lang årrække været hovedsponsor sammen med Nike for klubben. Der står Home på rigtigt meget træner tøj i klubben.

Jeg er stolt over at være EIF mand, stolte over at have været formand for Espergærde IF Fodbold, og rigtig stolt over den tillid i har givet mig i de mange år som leder af klubben og ærede bestyrelses kollegaer, tusinde tak for det arbejde i ligger i klubben.

Tak til Finn E, og tak til alle vores trænere, ledere, sponsorer, Helsingør kommune, EIF hovedforening og ikke mindst de mange medlemmer og forældre som gør Espergærde IF Fodbold til den bedste klub i verden.

Espergærde IF Fodbold længe leve

0 kommentarer

Skriv en kommentar