Espergærdes rød-hvide pigetråd

Det skal være sjovt at spille fodboldEspergærde IF fodbold er en breddeklub. I pigeafdelingen satte vi os, for 5 år siden, det mål, at vi skulle være repræsenteret med to hold i alle pige-ungdomsrækkerne. Vi nåede målet i efteråret 2010 og har fastholdt det i foråret 2011.
Vores ungdomsarbejde er baseret på DBU’s holdnings og handlingsoplæg “Den nye vej”.

For at komme videre, har vi nu sat os nogle nye mål for de kommende år.

De vigtigste tre er:

  • Etablering af et Dame senior hold til turneringen Efterår 2011
  • Blive flere, så vi er 175 piger ved turneringens start Efterår 2012
  • Blive endnu flere, så vi er 225 piger ved turneringens start Efterår 2015

Vi har samlet vores visioner, målsætninger og ambitioner i et lille skrift, som vi kalder Espergærdes rød-hvide pigetråd. Hvis du synes vi har sat os nogle spændende udfordringer, er du velkommen til at være med. Det kræver alene du melder dig ind i Espergærde IF fodbold og starter til træning.

Pin It on Pinterest

Share This